This site uses cookies. To find out more, see our Cookies Policy

Toldmedarbejder søges til Schweiz afdelingen i Horsens in Horsens at DSV

Date Posted: 4/15/2019

Job Snapshot

  • Employee Type:
    Full-Time
  • Location:
    Horsens
  • Job Type:
  • Experience:
    Not Specified
  • Date Posted:
    4/15/2019

Job Description

Job Req Number:  22088 

Vil du være vores nye medarbejder i Schweizafdelingen, og har du lyst til at løse toldadministrative opgaver for vores mange internationale kunder? Så vil vi gerne høre fra dig. Hos DSV i Horsens tilbyder vi dør-til-dør fragt med lastbiler i hele Europa. Hvis du vil være med til at sikre, at alle papirer er i orden, så vi kan foretage smidige og effektive forretninger, så søg stillingen.


Håndtering af toldpapirer på trafik Danmark / Schweiz

Omdrejningspunktet i din arbejdsdag er udfærdigelse af toldpapirer på Schweiz i tæt dialog med disponenterne samt dine kollieger i afdelingen. Din viden på området vil blive brugt til at:

  • Udfærdige toldpapirer
  • Oprette bookinger
  • Koordinere og følge op på kunder, disponenter og vognmænd
     

Hos DSV får du dygtige kolleger, som du kan sparre med, og du bliver en del af en meget uformel og positivt miljø, hvor vi bakker hinanden op og har det sjovt - også når vi har travlt.

Disciplineret og systematisk profil med styr på toldreglerne

Du har erfaring fra en lignende stilling hvor du har oparbejdet en viden, bla. med toldekspedition.

Måske har du fået din viden hos en af vores kolleger i branchen eller i forbindelse med import/eksport eller logistikleverancer. Du kan også have en fortid hos SKAT og har fået kendskab til jobbet fra den anden side af bordet.


Du trives godt i et miljø, hvor der er mange tråde, der skal samles, og dit overblik gør, at du kan træffe selvstændige beslutninger inden for dit ansvarsområde. Du er disciplineret, effektiv og grundig. Du sætter en ære i, at alle detaljer er på plads, og du går ikke på kompromis med kvaliteten i dit arbejde. Du er generelt fortrolig med brugen af IT og har nemt ved at sætte dig ind i nye områder.

Ansøgning og kontakt

Send venligt din ansøgning via linket. Har du spørgsmål inden da, er du meget velkommen til at kontakte Traffic Manager, Christian Grand Bjerrehuus på tlf. +45 61 94 46 13. Vi glæder os til at høre fra dig.

DSV - Global Transport and Logistics

DSV leverer nogle af de allerbedste resultater inden for transport- og logistikbranchen. I driften såvel som alle øvrige funktioner arbejder 47.000 medarbejdere i mere end 75 lande dedikeret på at yde den bedst mulige service og skabe store kundeoplevelser. Hvis du har drive og talent og er klar til at tage ansvar, så giver vi dig muligheden for at udvikle dit potentiale og sætte fart på din karriere. Læs mere på www.dk.dsv.com og www.dsv.com.